Temamøde: "At give"

Vi har i kirken vedtaget at holde et par temaaftener, der vil erstatte et almindeligt menighedsmøde. En af disse er nu onsdag den 2. november klokken 19:00, med temaet "At give".

At være frikirke betyder blandt andet, at vi selv finansierer både bygninger, mission, lønninger og det andet, der hører med til at være kirke. Men er det kun derfor, vi bliver nødt til at give?

Mødet kommer blandt andet til at omhandle:

  • Hvad siger bibelen om at give til Guds Rige? 
  • Er der overhovedet nogle principper om, hvem der skal have pengene, og hvor meget man skal give? 
  • Hvilke løfter er der knyttet til det at give? 

Udover aftenens tema vil der også være aktuelle informationer fra menighedsrådet og omkring ombygningsprojektet.