Hvad skete der?
Skrevet af Administrator   

Frikirken Betlehem ligger der, hvor Vanløse Biografteater i perioden 1923 til 1962 havde til huse.

Lige nedenfor korset - hvor konfirmanderne for nogle år siden - mens præsten et øjeblik vendte ryggen til - stillede op til fotografering - finder vi beviset. Men det er godt gemt!

Det gamle biografskilt findes den dag i dag bag kirkens skilt på facaden - og det så senest dagens lys tilbage under "Kulturby 1996" - hvor Frikirken Betlehem - for en kort bemærkning - genåbnede som biograf

alt













Måske er der nogle der endnu sidder med søde minder fra dengang? - og endda husker Biografens telefonnummer Damsø 747?

I dag kan du gense biograflokalerne til gudstjenesten hver søndag kl. 10.30.

Lidt historie: 

26. december (2. juledag) 1923 åbnede Vanløse's første biograf (Vanløse Biografteater) på Jernbane Allé 29.

Biografdirektører var skuespillerne Oda Rostrup og Johannes Ring, der begge boede i Vanløse. Åbningsforestillingen var iøvrigt filmen "Den sidste dans".

Biografen lukkede sine aktiviteter på adressen Jernbane Allé 29 i 1962 - mon den den sidste forestilling var en gentagelse af åbningsforestillingen? - og bygningen anvendes i nogle år som forretningslokale.

Frikirken Betlehem - som dengang havde kirkebygning på Kapelvej 17 på Nørrebro - var i pladsnød - og den gamle biografbygning blev i januar 1965 købt for at blive lavet om til kirke.

Der var dog lige et par udfordringer inden! - der skulle hugges vinduer i biografvæggene - og de er tykke! og laves lys i den dunkle biografsal, og operatørrummet skulle have vinduer til salen - de gamle stole måtte kasseres og nye(re) blev indkøbt fra en nedlagt biograf på Falster og restaureret og..... og.... og..... så alt i alt er der ikke meget, der i dag minder om Vanløse Biografteaters næsten 40 år i bygningen, hvor Frikirken Betlehem nu har været kirke i mere end 44 år!! 

Ombygningen startedes i september 1965 og 27. februar 1966 indviede Frikirken Betlehem kirke i den tidligere biografbygning.

Der er senere (1967) lavet en større tilbygning med plads til andre af kirkens arbejdsgrene - spejdere, børn etc.

(Kilde: Vanløsenbasen - som iøvrigt nok er et besøg værd!, Frikirken Betlehem 1954 - 2004, - marts 2004)